1 - Brøndby Stadion BombetRuinen brænder stadig meddeler vestegnens Politi, torsdag eftermiddag, i en pressemeddelelse. Politiet bekræfter også, at de har de skyldige på flere overvågningskameraer. Alle var klædt i blåt den aften. Særligt en person udviste ingen nåede, da han sendte 5 velplacerede bomber af sted og Politiet betegner ham, som yderest farlig.
Inden bombningen startede tirsdag aften, skulle AFK drengene rejse sig efter det bitre og meget ufortjente nederlag mod rivalerne fra Hillerød. Morten, OK og Schjødt var alle låst efter at de dagen forinden alle havde haft stor andel i u17 holdets sejr over Greve.
Ved ankomsten virkede drengene klar. Meget klar. Der var dyb koncentration i omklædningsrummet, mens taktikken blev gennemgået. Og alle var enige om, at de næste to timer ikke ville være sjove, hvis man var klædt i Sveriges farver.
Opvarmningen blev en rask løbetur for de 13 soldater med fuld oppakning, da kampen fandt sted på bane 26. Under motorvejen og forbi kunsten og så de bagerste baner, helt nede til venstre! Men hvilket syn. Banen stod snor lige, var perfekt klippet og helt tæt. Det gav stemningen og selvtilliden endnu et nøk opad. Det var i hvert fald ikke til vores bagdel. Og stor ros til Brøndby for så velplejede baner. Det kan åbenbart godt lade sig gøre med pæne baner, hvis de plejes. Tankevækkende.
Dommeren blæste i fløjten og de topmotiverede, blåklædte drenge kiggede hinanden i øjnene. Nu var det alvor.
Vi startede kampen som vanligt boldbesiddende og spillede bolden fint rundt. Hjemmeholdet trak sig lidt tilbage og lod os bygge op nede fra. Vi spillede med stor tålmodighed og havde rigtig fin bevægelse på den centrale del af banen. Brøndbyerne lagde et hårdt pres på deres egen banehalvdel, men det havde vi både held og dygtighed med at nedbryde. Vi fik således 3 rigtig fine muligheder, men en god redning og to afslutninger snert forbi stolpen, gjorde den stadig stod 0-0.
Men vi fastholdt momentum og Wølle spillede en tværpasning ud til Juul, der tog et træk forbi en brøndbymand inden han bombede for første gang, med en følt afslutning i det lange hjørne. Fortjent føring og stor jubel.
Vi var generelt dygtige til at få vores backs med i spillet og det var da også den direkte årsag til 2-0 målet. Igen viste den yderst farlige Juul ingen nåde og bombede hans og holdets anden scoring i kassen. Men opspillet, Haus driblinger ind i banen og Johans flotte løb der skabte pladsen fortjener også stor ros.
Bedst som vi sad fuldstændig på kampen, blev vi ukoncentreret i de bagerste rækker og tog nogle mindre kloge beslutninger. En Brøndbyer kom fri til afslutning og spændingen var tilbage 2-1. Nu blev de næste minutter meget mere fifty-fifty og hjemmeholdet spillede med langt større tro på tingene, der dog ikke kom noget ud af. Så stillingen holdt til pausen
Andreas og Seb var kommet på banen fem min før pausen og i pausen snakkede vi om at vinde momentum tilbage og lægge et højt pres. Samt at fastholde det fine spil.
Der gik heller ikke længe før bombningen af Brøndby fortsatte. For tredje gang i kampen var manden med ansvaret for bomben Juul, med Haus som hans højre hånd, men en meget omdiskuteret assist. Haus valgte fri foran mål at spille bolden på overliggeren, så Jull kunne få returen og lave hattrick. Det er en holdspiller. 3-1 og nu trådte vi for alvor på sømmet.
BANG, BANG… Brøndby rystede og bragende blev blot højere. Der var vel næppe nogen i miles omkreds der var i tvivl om at Brøndby blev sønder smadret denne tirsdag aften. Bombe eksperten Juul havde med sin og holdets fjerde og femte scoring bragt de blåblusede i front med 5-1. Mens Lynge duoen Wølle og Haus stod for assisterne.
Og der var stadig tid på dommerens ur. Juul snoede sig igennem på kanten, spillede på tværs, hvor Aavid fandt Seb bombede bolden i kassen med en følt inderside. 6-1.
Til sidst i kampen tordnede Madsen bolden i kassen fra 25 meter og dagens højeste BUUUUUUUMMMMM lød. 7-1 til de blåblusede, der fra nu af nok bliver ”persona non grata” på Vestegnen.
Til slut melder Vestegnens politi fredag morgen; ”Mirakuløst er ingen faldne”. Bombehunde og flere dusin mennesker har ledt ruinerne igennem. Alle overlevede den værste bombning siden 2. Verdenskrig. Men kommer Brøndby Stadion nogensinde til at ligne sig selv igen?
- Øvle