Veteraner med guld om halsen3. gang blev lykkens gang for AFK’s veteraner, det var 3. gang på fire år holdet nåede SBU’s SM finale, hvor de to vindere af række 1 mødes for at afgøre Sjællandsmesterskabet.
Efter to tidl. nederlag efter forlænget spilletid og straffespark, gik det denne gang vores vej.
Næstved Stadion dannede ramme om aftenens kamp som blev afviklet i forrygende vejr, en rigtig fin fodbold aften. Næstveds hold havde flere spillere på holdkortet med mange kampe på højeste plan. Bla. Alex Nielsen, Søren Juul & Allan Nedergaard.
Kampen startede noget nervøst i en anelse modvind på flere måder, for AFK. Næstved satte sig på kampen i de første 10 minutter, hvor vi virkede en anelse nervøse og ikke helt havde styr på markeringerne, og Næstved tilspillede sig i denne periode et par halvfarlige chancer.
Stille og roligt får vi dog styr på det og vi overtager spillet. Faktisk spiller vi i den næste periode af halvlegen rigtig flot bold og belønningen kommer i det 20. minut. Jacob spiller en flot bande med Gert og sparker den flot ind fra kanten af feltet udenfor målmandens rækkevidde.
1-0 holder til pausen, og det så rigtig fornuftigt ud for os.
2-1 sejr over Næstved!! Ibenfeldt kunne endelig hæve pokalen!!
Smilene var svære at holde tilbage :)
2. Halvleg starter med et Næstved pres og Morten Esberg som er kommet på banen kort ind i 2. halvleg får tildelt et noget tyndt gult kort af kampens dommer i en af sine første aktioner. Morten måtte gå den tunge gang ud på sidelinjen igen, og han hang noget med næbbet med tanke om hvad konsekvenser det kunne få.
Med kun 10 mand i uforståelige 12 minutter, etablerede Næstved noget af et pres på os, men der må vi bare sige at selvom Næstved øser mange bolde ind i feltet til deres i øvrigt mange hovedstøds stærke spillere, så er vores forsvar i perioder det samme som at spille mod en mur, vi står altså bare suverænt dernede og alle kæmpede heroisk.
Morten kommer ind igen og vi er fuldtallige, og i det 55. minut kommer den lille afgørelse. Thomas Mørch kommer op med hovedet og får dirigeret bolden over målmanden til en 2-0 føring til os.
Resten af halvlegen presser Næstved fremad, men spiller lidt forudsigeligt efter de hovedstøds stærke folk, og de kommer også til en enkelt stor chance som dog bliver brændt. I denne periode spiller Morten ”Panter” Hansen meget stærkt og er flere gange ude og gribe ind og et par super redninger efter hjørnespark bliver det også til. Morten må udnævnes i tæt konkurrence med flere andre som MOM, super stærk kamp af vores keeper.
Desværre lykkes det til sidst Næstved at bringe spænding tilbage i kampen. Tre minutter før tid bliver der reduceret til 1-2, og i minutterne efter tror jeg mange tænkte tilbage på sidste års finale, hvor Avedøre i den finale udlignede vores 2-1 føring i 3½ minuts overtid til 2-2 og senere vandt efter omkamp. Denne gang holdt vi fast selvom kampens dommer et eller andet sted fandt fem minutters overtid, og en fortjent 2-1 sejr blev kørt i hus. Fortjent fordi vi trods alt i de sidste fire år har været med helt i top i alle turneringer, så det var vel ok at vi 3. gang trak det længste strå :)
De stolte spillere på rad og række :)
Tak til Næstved for en fin fin finale, hvor det blev vist fin fodbold og, hvor der ikke var mere brok og hårdt spil end en finale skal indeholde når der er tænding på begge hold.
Til sidst stort tillykke til vores hold og tak for endnu en fantastisk sæson, hvor vi kørte 10. sejr i træk hjem, og endnu en sæson, hvor alle i hele AFK’s veteran afd. bakker op, en sæson hvor
veteran 2 samtidig snupper 3. pladsen i deres række.
God sommer til jer alle, ses til flere gode oplevelser til august :)
- FB