Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Kvinde-afd.: Sportschefen i dameafdelingen evaluerer efterårssæsonen
Sportschefen i dameafdelingen evaluerer efterårssæsonen

Allerød Idrætspark (AIP)


I de, efterhånden en del år jeg har været tilknyttet dameafdelingen, har denne altid været spredt ud på diverse skolebaner i kommunen. Forholdene på både Lillerød og Ravnsholtskolen kan man ikke klage over. Banerne er såmænd fine nok og det har i og for sig også været hyggeligt at være ”buret inde” ude på Ravnsholtskolen i ly for blæst og forbipasserende.

 

Men sammenhængskraften i dameafdelingen og tilknytningen til drengeafdelingen i AFK i almindelighed har jo i den grad manglet og så naturligvis mulighederne for toiletbesøg og omklædning.

 

Derfor er vi meget glade for, at være kommet ud på AIP i dette efterår og kan være en del af klubben, som pigerne måske aldrig tidligere i deres yngre år, har været klar over eksisteret. Et kæmpe plus for hele klubben og i særdeleshed – dameafdelingen.

 

 

Træning


I og med vi nu alle træner på AIP, er muligheden for at se hinanden både før, under og efter træning også blevet meget større. Det skaber en god klubånd samt muligheden, for lige at få en sludder eller dele gode træningsøvelser trænerne imellem og så ser alle pigerne – såvel de yngste som ældste, at der faktisk er ret mange piger som træner og spiller i klubben.

 

Hvis man, som jeg, observerer de forskellige afdelinger, vil man opleve en masse glade og entusiastiske piger og en masse trænere, forældre og ledere som med stor ildhu, træner pigerne hver eneste uge – det bliver man glad i låget af og man får ” ja hatten ” på.

 

Derfor skal der herfra lyde en stor ros til alle de frivillige ledere og trænere i dameafdelingen – uden jer ville der ikke være pigefodbold i AFK – klap jer selv på skulderen og noter jer, at I ikke bare gør en forskel, men en stor forskel hver eneste uge.

Allerød fodboldklub har i rigtig mange år produceret mange dygtige fodboldpiger og det gør vi fortsat. Det er en løbende proces og der skal hele tiden korrigeres og fornyes, skrues på diverse knapper. Det er en løbende proces år efter år efter år og denne udvikling er i fuld gang og i øvrigt meget opløftende. Det kræver en indsats hele vejen rundt hele tiden og mange klubber må bukke under eller ”fusionere”.

 

Da jeg for knap to år siden sagde ja til, først at være koordinator i sportsudvalget og ca. 6 måneder efter, ja til at være sportschef i dameafdelingen, havde jeg nogle helt klare mål og visioner. Der skulle skabes transparenthed og konsensus igennem dialog og information helt oppe fra KS og ned til U7. Der skulle være så klare rammer som overhovedet muligt, så alle ikke var i tvivl om hvad vi stod for og hvor vi ville hen. Og sidst men ikke mindst, skulle vi vise ansigt både internt i klubben, men også eksternt.  Det er her 22 måneder efter lykkedes og nu skal dette ”blot” holdes ved lige og forbedres successivt, for der er altid basis for forbedring og innovation og heldigvis har vi både et engageret sportsudvalg, en energisk ungdomskoordinator og en dedikeret dameformand, som alle bidrager hver dag til, at gøre en forskel til gavn for pigerne og for klubben.

 

Dameafdelingen har altid sagt, at man er en bredde/elite klub og det har også været til dels været rigtigt. I dag er det bare sådan, at vi er en bredde/ sub-elite klub, hvilket betyder at vi har formået at bibeholde bredden som er en kæmpe nødvendighed samtidig med, at vi er meget tæt på den absolutte elite og det skal vi være stolte af og ikke mindst fortsætte med, at være.

 

Dette betyder også, at vi i sportsudvalget faktisk har opsat nogle mål for storegruppen, som vi ikke er bange for at præsentere:

 

Vi håber og tror på at efter sommerferien 2015, ligger KS holdet i kvindeserie øst, U19 holdet i en forhåbentlig kommende pige ØST række, U17 i pige ØST og U15 i pige ØST.

 

Store mål for klubben, men realistiske.

 

 

Efterårssæsonen 2014


Der var til dette efterår blevet lavet nye pigestruktur med blandt andet indførelsen af U19, U17 og U15 og så ned efter i årgangene. Hvis man her efter efterårets ophør kigger på hvor mange klubber som har kunnet præstere, at deltage med hold i alle, de af SBU tildelte rækker, er der på Sjælland kun to klubber som kan dette og den ene er AFK – det i sig selv er flot og viser vores bredde hele vejen ned igennem dameafdelingen.

 

De yngste U7 - U9 piger spiller DGI og har gjort det rigtig flot. Især efter at deres ældste blev til U10 piger og der derfor forsvandt en del piger i truppen. Men de yder en heroisk indsats dernede og trænerne har blandt andet gerne et par af vores seniorpiger med til træning som kompetente hjælpere.

 

U10 pigerne besluttede sig for at gå fra 5 – mands til 8 mands og spillede derfor med i U11 – rækken. Leif Johansen og hans tropper tilkæmpede sig en flot andenplads i række 3 og skal nu op og prøve kræfter i række 2 med piger som altså er 1-2 ældre end AFK pigerne. Fra afdelingen lyder det, at man er gået fra at have to pasninger i træk til fem og det var et mål som nu er indfriet og der sættes nye.

 

U11 pigerne er simpelthen blevet ” efterårs sjællandsmester” og det er vel og mærke i den bedste række på Sjælland. Et sjældent, historisk og meget imponerende resultat af afdelingen.

 

U12 pigerne var kun 1 point fra at blive nummer 1 i række 1 og har derfor også lavet et rigtig flot resultat i dette efterår. Fælles for U11 og U12 pigerne er en stor og god bredde med mange spirende talenter i blandt.

 

U13 pigerne vandt deres række suverænt og gør sig nu langsomt klar til lidt udviklings - og integrationstræning med U14 – et spændende projekt som vi glæder os til at følge.

 

U14 pigerne stillede op i en række med de bedste årgang 01-hold. En flot 4. Plads blev det til samtidig med at man har bidraget med spillere til både årgang 00 og 02 holdene – både top og bredde er dermed styrket. Sæsonen bød også på en flot 2. plads ved det årlige talentstævne i Horsens, hvor nogle af de bedste jyske og sjællandske hold mødes. En glædelig opmuntring var det også at få en spiller videre til regionstræning i SBU-regi (målmand).

 

U15 pigerne SKULLE blive blandt de to første i deres række 1 – dette var et krav. Og det blev de uden problemer og skal til foråret spille i en formentlig kommende fælles mesterrække – oprykning blev det i hvert fald til. Samtidig hev U15 pigerne en bronzemedalje med hjem fra Costa Brava Cup.  Udvikling og integrationstræning med U17 pigerne påbegyndes fra januar 2015 og dette vil være til stor gavn for begge afdelinger.

 

U17 pigerne skulle prøve kræfter i pige ØST rækken og det blev til en tredjeplads. Reelt set er man set i bakspejlet lidt skuffet over ikke at været blevet nummer to, da man rent faktisk havde potentiale til dette, men havde man spurgt trænerne inden sæsonstart om dette ville være et tilfredsstillende resultat, havde svaret været  - Ja. U17 pigerne hev ligeledes en medajle med hjem fra Spanien og den var af guld. Pigerne rangerer målbart på nuværende tidspunkt som nummer syv på hele Sjælland og i København og det er for et pigehold i AFK i så høj en alder(U17) historisk.

 

U19 pigerne havde også fået et krav – vind række 1 og det gjorde de så. Med et par få udsving undervejs var der dog alligevel aldrig rigtig tvivl om, at U19 pigerne var det bedste hold i denne række og vi stiller nu forhåbninger til SBU om, at der kommer en mere kvalificeret U19 række, da vores piger har behov for denne matchning.

 

KS holdet har spillet rigtig mange flotte kampe og skabt gode resultater. Træner og piger har formået at skabe en god træningsånd og pigerne er klar på det. Dette udmundede sig i en flot fjerdeplads i Kvindeserie 1. Men heldigvis er dette ikke nok for pigerne – de vil mere nu og målet er klart – oprykning til Øst rækken i det kommende forår.

 

Old Girls er en helt klar historie for sig. Der ligger heldigvis på nuværende tidspunkt en glimrende artikel på hjemmesiden, som beretter om alt det de har vundet i indeværende sæson. Det er i særklasse hele klubbens mest overlegne og vindende hold og herfra skal lyde- et kæmpe stort tillykke.

 

Til sidst kan det derudover nævnes, at til trods for det ikke er noget trænerne i det daglige er særlig glade for deltagelse i, er det faktisk lykkedes skoleholdet for pigerne på Engholmskolen, at komme i kredsfinalen og det er da vist nok også historisk for denne skole. Stort tillykke med det og herfra skal der lyde fortsat god vind i turneringen.    

 

Ovenstående er naturligvis overskrifter og resultater er ikke altid en fuldstændig afspejling af virkeligheden i fodboldens verden, men man skal altid også huske på, at det er den fælles synenergi blandt samtlige trænere og piger i hver enkelt afdeling og afdelingerne imellem som fører frem til hovedlinjerne. Der er mange historier som kan fortælles og fælles for dem alle er, at I gør et stort og flot stykke arbejde alle sammen.

 

Efterårsevaluering

 

Lennart

   
AllerodFK d. 10-11-2014
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
Kvickly AllerødFrisør MoldowBog & idéAllerød FysioterapeuterneSepioAL-GLAS ApS
Se også
Allerød FK’s U14-piger Liga 1 søger assistenttræner11-07-2020 - Allerød FK’s U14-piger Liga 1 søger assistenttræner
AFKs U16 kvinder vinder pokalfinalen28-06-2020 - AFKs U16 kvinder vinder pokalfinalen
Allerød FK’s U13-piger (2008) spiller i LIGA-1 rækken efter sommerferien24-06-2020 - Allerød FK’s U13-piger (2008) spiller i LIGA-1 rækken efter sommerferien
Pokalfinale - U16 piger24-06-2020 - Pokalfinale - U16 piger
Pokal semifinale nu på søndag den 21-6-kl.12.00 i Allerød Idrætspark19-06-2020 - Pokal semifinale nu på søndag den 21-6-kl.12.00 i Allerød Idrætspark

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center

Ingen kommende kampe


Seneste kamp
Lør 2. Nov.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
WS Audiology
BANKObanden
Intersport Allerød
Kvickly Allerød
Sponsorer
Frisør Moldow
OK – Altid billig benzin
Carlsberg
AL-GLAS ApS
Handelsbanken
Allerød Fysioterapeuterne
Mr. Allerød
Allerød Fysioterapeuterne
ExpandIT Development ApS
Certego
Allerød Nyt
Team Allerød
Allerød Nyt
SuperBrugsen Lynge-Uggerløse
Nordsjællands KonferenceCenter
Drachmann Advokater I/S
Aage Christiansen & Søn ApS
Kvickly Allerød
Jyske Bank Allerød
Flemming Elsborg Bolig
Nejstgaard & Vetlov
Allerød Kommune
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?