Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Kvinde-afd.: Informationer
Informationer

Der har været bestyrelsesmøde i DBU i den forgangne weekend omkring strukturen i U17 DM ligaen efter sommerferien. Der har svirret rygter helt tilbage fra November sidste år om hvordan det ville blive. Oprigtigt talt set fra vores stol, er der desværre fortsat rigtig mange i pigefodbolden, som stadig kun ser det ud fra eget perspektiv og derfor ytrer sig med kæmpe skyklapper på. Det mener vi i AFK er synd for pigefodbolden, da vi hele tiden kun har haft et ønske. Dette er, at man skulle finde en langsigtet løsning til gavn for pigerne i såvel elite som bredde/subelite klubberne.

 

Lige nu fokuseres der mest på fåtallet – det vil sige licensklubberne/eliten/landsholdspillerne og ikke på flertallet og det kan man have mange meninger om. Fakta er, at vi tilbage i November i sportsudvalget puttede tre scenarier i skrivebordsskuffen klar til, at hive frem når den endelige udmelding kom. Fortsatte man med U15-U17-U19, blev det U16-U18 eller U15-U18 eller hvad gjorde man?

 

Man fortsætter efter sommerferien med U15-U17-U19 dog med den særregel, at man kan benytte op til fem spillere fra årgang 98 i U17 (U17 efter sommerferien er 00/99).

 

Dette er dog kun gældende for U17 DM rækken (altså dem som i forvejen får den største tilgang udefra).  I fællesrækkerne i U15 og U17 må man ikke anvende dette ligeså og samtidig har man vedtaget per 1/7-2015 at den gamle dispensationsregel om, at man kan benytte to spillere født i andet halvår fra årgangen ældre ikke er gældende længere og dette sidste  scenarie må vi blankt erkende, at det havde vi ikke set komme.

 

Herudover kan vi konstatere, at der i denne sæson befinder sig blot fem hold på hele Sjælland og København i elite øst rækken i U19 – resten af klubberne har antageligt sendt deres piger op til seniorafdelingen eller sagt farvel til dem.

 

Derfor har jeg lagt vedlagte indlæg på ” fodbold for piger ” , da jeg mener vi bør holde os til hvad der faktuelt er blevet besluttet og derfra opfordre de andre klubber til, at søge optimale løsninger for pigerne – for det er og bliver dem som det i sidste instans handler om.

 

Vi vil på næste sportsudvalgsmøde drøfte fremtiden for storegruppen i AFK og efterfølgende involvere pigerne. Faktum p.t er , at vi sammen med kun én anden klub på Sjælland har hold i  alle de af efter SBU satte rækker og det vil vi fortsat tilstræbe, men vi ved ikke hvordan fremtiden ser ud og vi ved de facto, at rigtig mange andre pigeklubber på nuværende tidspunkt bløder, hvilket er rigtig trist.

 

Og til sidst vil jeg tillade mig nøgternt, at vurdere og konkludere, at der efterhånden findes mange fuldtidsansatte trænere og ledere i pigefodbolden i dag og vi må antage, at de beslutninger som de tager forhåbentlig er taget ud fra en rimelighedsbetragtning og at de også varetager interesserne for alle os fritidsansatte, som jo altså vel og mærke arbejder fuld tid for pigefodbolden i vores fritid, da dette er helt essentielt for, at vores piger kan spille fodbold hver uge.

 

 

Sportschef pigeafdelingen/ Lennart Engelhardt

 

Lennart Engelhardt, sportschef i pigeafdelingen i Allerød Fodbold Klub, har sendt dette indlæg til fodbold for piger: 

Så er udmeldingen kommet på U17 – DM rækken – licensklubberne.

 

Der må anvendes op til fem spillere fra årgang 98 i denne række efter sommerferien.

I fællesrækkerne i U15, U17 og U19 må der efter sommerferien ikke bruges nogle..

Det vil så sige, at de piger fra årgang 98, som forsøger lykken i DM klubberne, men ikke kommer på hold, skal op og spille senior fodbold, da DM klubberne p.t på Sjælland ikke har nogle U19 hold.

 

Yderligere vil årgang 98 i størstedelen af alle andre klubber end de fire som ligger i DM rækken på Sjælland og i København skulle op og spille seniorbold.  Dette gælder jo så for årgang 99 efter næste sommerferie etc.

Når jeg i dag følger de nuværende seniorhold i deres respektive kampe, oplever jeg mange klubber som allerede nu anvender piger fra årgang 00,99 og 98 på deres seniorhold. Dette har jeg naturligvis en holdning til og jeg mener bestemt ikke det er befordrende for den enkelte pige.

 

For ikke så lang tid siden var jeg ude, at se én seniorkamp, hvor jeg mødte én pige fra årgang 99, som ikke spiller i Allerød Fodbold Klub, men som jeg alligevel har kendskab til, da vi har spillet mod hende siden hun var ganske lille.

Jeg spurgte hende ” hvad laver du her ? ” og hun svarede ” det ved jeg heller ikke, jeg har ikke lyst”.

Så én opfordring til jer andre klubber – lad os nu stå sammen og få en U19 række op og stå, så pigerne kan spille mod jævnaldrende, for jeg tror nemlig, at vi mister mange spillere, som ellers i mange år fremover vil gøre kvinde seniorbold attraktivt at se på.

 

Vi skal ikke gøre det for klubbens skyld, vi skal ikke gøre det for vores egen skyld  –  vi skal gøre det for pigernes skyld – det skylder vi dem.

 

Læs også: Klubber må ha’ fem 98ere med i næste sæsons U17 DM-liga

   
AllerodFK d. 29-04-2015
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
Kvickly AllerødIntersport AllerødExpandIT Development ApSAL-GLAS ApSAutohjørnet LyngbyMr. Allerød
Se også
Allerød FK’s U14-piger Liga 1 søger assistenttræner11-07-2020 - Allerød FK’s U14-piger Liga 1 søger assistenttræner
AFKs U16 kvinder vinder pokalfinalen28-06-2020 - AFKs U16 kvinder vinder pokalfinalen
Allerød FK’s U13-piger (2008) spiller i LIGA-1 rækken efter sommerferien24-06-2020 - Allerød FK’s U13-piger (2008) spiller i LIGA-1 rækken efter sommerferien
Pokalfinale - U16 piger24-06-2020 - Pokalfinale - U16 piger
Pokal semifinale nu på søndag den 21-6-kl.12.00 i Allerød Idrætspark19-06-2020 - Pokal semifinale nu på søndag den 21-6-kl.12.00 i Allerød Idrætspark

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center

Ingen kommende kampe


Seneste kamp
Lør 2. Nov.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
Intersport Allerød
Kvickly Allerød
BANKObanden
WS Audiology
Sponsorer
Byens Pizza
Hvitved
Allerød Nyt
Dalgaard Serigrafi ApS
Intersport Allerød
ExpandIT Development ApS
Sepio
Carstens Diner
Bog & idé
Team Allerød
Frisør Moldow
Team Allerød
Aage Christiansen & Søn ApS
Sydbank A/S
Nordsjællands KonferenceCenter
A/S Carl Nielsen & Søn
Nejstgaard & Vetlov
Brøndby Stilladser ApS
Brillehuset
SuperBrugsen Lynge-Uggerløse
Drachmann Advokater I/S
Allerød Kommune
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?