Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Kvinde-afd.: 89 glade AFK-piger til Pinsecup på Falster
89 glade AFK-piger til Pinsecup på Falster

Pinsefredag tog 89 piger fra AFK i samlet flok til Pinsecup i Nykøbing F. Stævnet, der formentlig er det størtste pigestævne på Sjælland, har i mange år været et sportsligt og socialt samlingspunkt for AFK-pigeafdelingen, hvor pigerne er sammen på tværs af årgange og oplever følelsen af at være en del af noget større.

 

Efter veloverstået indkvartering i klasselokaler på SOSU-skolen var alle AFK'ere fredag aften samlet til info-møde, hvor 'Mr. Pinsecup', alias U12-træner Leif Johansen, holdt peptalk for pigerne. Pigerne udviste stor tålmodighed - navnlig taget i betragtning, at de endnu ikke havde provianteret i slikboden - og enkelte af især de nyere spillere trak da også på smilebåndet af Leifs efterhånden særdeles velafprøvede vittigheder :-)

 

Lørdag morgen - i dejligt solskinsvejr - gik det løs med puljekampe i alle rækker lige fra U9 til U13. Der blev vist flot spil, og sejre tikkede lystigt ind på stort set alle årgange. Så det var en flok særdeles tilfredse (måske lidt selvfede) og solskoldede trænere, som lørdag aften gjorde status over førstedagen.

 

Trænerne blev dog hurtigt bragt ned på jorden igen! Lørdag aften skulle hver årgang - traditionen tro - levere et indslag til fællesunderholdningen "AFK har talent", og i år var det gennemgående tema 'Trænerparodier / Gæt en træner'. Rygtet lyder nu, at der til førstkommende træning i morgen vil blive fokuseret på 1½ times fysisk træning uden bold ...!

 

På mange AFK-hold var der satset med få eller ingen udskiftningsspillere, så alle piger kunne få masser af spilletid og kilometer i benene. Op til 2 timers fodbold kunne mærkes på de ellers veltrænede AFK-piger, så der var overraskende hurtigt ro i soverummene lørdag aften. Imens så trænerne Champions League-finale, var trænerkloge og vurderede, hvorvidt kampens taktiske elementer kunne overføres til pigernes kampe søndag.

 

Vejrudsigten varslede regn søndag, og det holdt desværre stik. Trods silende regn holdt AFK-pigerne dog humøret højt, hovedet koldt og målstøvlerne varme. Så præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag udviklede sig til en sand AFK-pokalregn, hvor alle årgange kom på sejrspodiet.

 

I U9 var der medaljer og præmier til alle hold, der alle blev hyldet af de mange tilskuere. Det var tydeligvis et stort øjeblik for de yngste AFK-piger. Herefter gik det løs med 1. pladser og pokaler til AFK i både U10A, U11B og U12A, mens både 1. og 2. pladsen i U13A gik til AFK-pigerne. Spørgsmålet er nu, om der er plads i pokalskabet på Allerød Idrætspark til de mange hjembragte pokaler.

 

Det var en flok trætte, men glade AFK-piger, der sammen med trænere og holdmødre søndag aften landede på Allerød Idrætspark, og her blev modtaget af en masse forældre. Og målt på de mange mundtlige tilmeldinger til Pinsecup 2018, der blev afgivet på P-pladsen og efterfølgende, tillader vi os at konkludere, at 2017-Pinsecup har været et kæmpe succes - og en stor oplevelse for pigerne!

 

Årets Pinsecup viser, at 'fødekæden' i AFK's pigeafdeling er bedre end nogensinde. Fra U9 til U13 er der samlet set ikke mange - måske ingen - klubber på Sjælland, der kan matche os sportsligt. Samtidig er der et enestående sammenhold i pigeafdelingen, som næppe findes i mange andre klubber. Og Pinsecup er da også først og fremmest en social aktivitet, hvor succeskriteriet  er at styrke fællesskabet og kammeratskaberne på de enkelte årgange og årgangene imellem.

 

En særlig tak skal lyde til de overnattende holdmødre, der hjalp og assisterede mellem kampene - både på stævnepladsen og på overnatningsskolen. I er 'på' 48 timer i træk, og uden jeres indsats kunne Pinsecup-turen ikke gennemføres. Også en kæmpe tak til Pinsecup-koordinator, Bjarke Rose, som igen i år havde styr på arrangementet ned til mindste datalje - undtagen vejret! Så eneste ønske til forbedring til planlægningen af næste års tur er solskinsvejr alle dage :-)

   
Charlotte Rafn d. 06-06-2017
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
BANKObandenCarlsbergEstate MæglerneBog & idéYakinikuOK – Altid billig benzin
Se også
87 glade AFK-piger til Pinsecup i Nykøbing F.26-05-2018 - 87 glade AFK-piger til Pinsecup i Nykøbing F.
2 ud af 4 skal spille pokalfinale i år……03-05-2018 - 2 ud af 4 skal spille pokalfinale i år……
Godt nytår til hele klubben fra kvinde-pige afdelingen!18-01-2018 - Godt nytår til hele klubben fra kvinde-pige afdelingen!
AFK pigeafdelings banko-afslutning 201705-12-2017 - AFK pigeafdelings banko-afslutning 2017
Allerød Fodboldklub går sammen med Sportsefterskolen Sjælsølund03-07-2017 - Allerød Fodboldklub går sammen med Sportsefterskolen Sjælsølund

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center
vs
FK OdsherredAllerød FK
Turneringskamp
Søndag 24. Mar. kl 15.00

Seneste kamp
Lør 3. Nov.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
BANKObanden
Widex
Intersport Allerød
Kvickly Allerød
Sponsorer
Kop & Kande Søborg
AL-GLAS ApS
Handelsbanken
Team Allerød
Team Allerød
Intersport Allerød
Weltz Byg ApS
Estate Mæglerne
Allerød Nyt
Carlsberg
Allerød Fysioterapeuterne
Team Allerød
Allerød Nyt
Brøndby Stilladser ApS
Allerød Kommune
Estate Mæglerne
Drachmann Advokater I/S
Dalgaard Serigrafi ApS
Aage Christiansen & Søn ApS
VB Byggeindustri A/S
Sydbank A/S
Jyske Bank Allerød
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?