I weekenden 3-4 Marts drog U11-U12-U13 pigerne og U12 drengene på træningslejr tidlig lørdag morgen med afgang kl.08.30.
Turen gik til Klintsøgaard i Oddsherred og her skulle alle ca.60 personer indkvarteres til at begynde med.
Lørdag stod dagen så først på 1,5 time træning med to eksterne trænere samt egne trænere som assistenter.
Herefter ventede der så en god frokost til både spillere og trænere.
Efter frokosten skulle alle så i gang med dagens anden træningspas igen på samme vis med de to eksterne trænere samt introduktion af opvarmningsprogrammet Fifa 11+ af egne trænere.
Herefter skulle der klædes om, da pigerne og drengene kl.17.00 skulle til foredrag. Et fremragende foredrag omkring mental coaching og afholdt af den dobbelte OL guldvinder i goalball (goalball er et boldspil, der er specielt designet for blinde udøvere) Søren Holmgren.
Både piger og drenge var meget interesseret og lyttede med en hel time og samtidig var de imponeret over Søren, som er blind.
Efter dette var det tid til, at få aftensmad.
Kl.19.00 var der surprise fra trænerne. Der blev spillet seks bankospil med fine præmier.
Resten af lørdagen var fri og så var det sovetid.
Søndag stod den på morgenmad, træningspas med egne trænere, frokost, andet træningspas med egne trænere, oprydning og afgang.
En fantastisk weekend og for AFK specielt vellykket, da det var første gang vi prøvede at sende piger og drenge på fælles træningslejr – det er bestemt ikke sidste gang.
Stor ros til alle piger, drenge og ledere.