Billeder    |    Forum    |    Dokumenter    |    Facebook    |    Twitter    |    Instagram    |    AFK-TV
Kvinde-afd.: AFKs U16 kvinder vinder pokalfinalen
AFKs U16 kvinder vinder pokalfinalen

Efter en kneben 1-0 sejr over Nykøbing i semifinalen på et mål scoret 20 sekunder før tid, var U16 pigerne klar til pokalfinale på Møllemosen mod favoritterne fra B93.

 

Ved kamp-oplægget var både pigerne og trænerne klar over, at det var et meget stærkt B93 hold vi skulle møde, så fokus var derfor meget naturligt på at stå solidt i defensiven, men samtidig at turde spille fodbold, når vi havde bolden. Flere af pigerne gav udtryk for, at de mente, at B93 var klart bedre, men vi var fortrøstningsfulde, da træningen havde vist, at vi står enormt solidt, når vi forsvarer med to spillere foran fire-back kæden.

 

De første 10 minutter af kampen forløb som ventet, med B93 som de mest spilstyrende, men AFK stod godt, og man kunne se, at det gav pigerne tro på projektet at B93 ikke kunne spille sig frem til chancer. Fra starten arbejdede Maja og Marie hårdt foran midtbanen, så B93 aldrig fik mulighed for at føre bolden hurtigt frem fra de bagerste rækker, og Ida og Sandra på kanterne hjalp også til defensivt.

 

Med så stor fokus på det defensive kunne man tro, at AFK ville stå langt tilbage på banen, men specielt i højre side lykkedes det ofte at spille frem til Maja, der så kunne få sat Ida i spil. Efter ca. et kvarter lykkedes det at få bolden ud til Ida i en direkte duel mod B93s venstre back. Ida løb fra kanten ind mod feltet og trak mod højre umiddelbart før backen kunne tackle, og det gav plads til en flad aflevering bag forsvaret, og bagerst i feltet dukkede Sandra op og satte bolden sikkert ind til en overraskende Allerød føring.

 

Det gav endnu mere tro på tingene, og pigerne fortsatte deres koncentrerede nedlukning af de rum, som B93 pigerne søgte. Men B93 var gode, og i perioden efter føringsmålet når de frem til to chancer, den største efter et indlæg, som vi desværre fik headet ud til en B93 spiller, der fra 8-10 meters afstand fik afsluttet hårdt, men Julie P reagerede hurtigt og fik pareret bolden på stolpen. Ingen salathænder der.

 

Kort før pausen fik AFK igen spillet bolden godt frem til Sandra, og i en næsten tro kopi af løbemønstret fra det første mål, fik hun skabt sig plads til at lægge bolden ind bag forsvaret, dog fra venstre side denne gang. Inde foran mål var Linnea hurtigst på bolden og sparkede den ind fra midten af feltet. To utroligt flotte mål!

 

I pausen kunne trænerne næsten ikke sige andet end at planen virkede, og vi skulle fortsætte på præcis samme måde. Dette også på trods af nødvendige udskiftninger på grund af skader, hvilket gjorde, at Jessica, Linnea og Rosa måtte spille uvante pladser fremme på banen. Stor ros til dem, da det var meget uvant for dem at have så mange taktiske opgaver, og de følte alle, at de løb meget forgæves, men det var utroligt vigtigt for at bryde B93s spil.

 

I anden halvleg begyndte trætheden at melde sig hos Allerød spillerne, og det lykkedes ikke helt at holde så godt fast i bolden som i første halvleg, så B93 dominerede kampen mere. Men alle på holdet kæmpede bravt og var utroligt taktisk disciplinerede. Julie S og Katinka havde fantastisk styr på det nede bagved, med Katinka som den ’udfarende kriger’ og Julie S, der dirigerede og altid stod på rette plads. Og Julie P var sikkerheden selv i målet.

 

På back-pladsen havde Mia afløst Rosa, og ligesom Rosa lukkede hun rigtig godt af, mens Naja nærmest ’dominerede’ sin direkte modspiller i venstre side, samtidig med at hun bidrog frem ad banen. B93 pressede godt på, men med AFK briller på, var det faktisk os, der havde den største chance efter et hjørnespark, hvor Linnea header på overliggeren.

 

Som kampen skred frem var der stadigt flere skader hos AFK pigerne. Rosa måtte udgå helt halvvejs i anden halvleg, Marie F havde knæsmerter og Maja kæmpede med ondt i hovedet, så der blev skiftet hyppigt ud for at holde dampen oppe.

 

Med 10 minutter tilbage så AFK ud til at ride stormen af, og kørt før tid lykkedes det Linnea at udnytte forvirring i B93s felt og få bolden med forbi 2 B93 forsvarere og sætte den ind tæt under mål og endeligt lukke kampen til slutresultatet 3-0.

 

Som trænere har vi næppe set en mere taktisk veldisciplineret indsats af et U16 hold, og det var fuldt fortjent at AFK vandt, og at Julie Børner blev kåret som kampens bedste spiller for suverænt godt spil uden bold. Julie og Emilie bakkede hinanden op forbilledligt, og den taktiske instruktion om at B93 aldrig måtte kunne spille mellem de to holdt hele vejen gennem kampen, og, som vi havde konstateret til træning, så ville vi kunne forsvare os i timer så snart organisationen var på plads.

 

Alt i alt – en fantastisk afslutning på en underlig Corona sæson. Vi gik glip af at spille i Øst 1, så det var så dejligt, at vi fik mulighed for at måle os mod et af de bedste hold i Danmark, og vise hvor langt man kan komme som ikke-elite klub, når man træner godt gennem mange år, kæmper som et hold og nyder at spille fodbold.

   
AllerodFK d. 28-06-2020
FBAD+F8lg os pBAD+5 Facebook  FBAD+F8lg os pBAD+5 YouTube  FBAD+F8lg os pBAD+5 Twitter  FBAD+F8lg os pBAD+5 Instagram
 FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive
Sponsorer
WS AudiologyCarlsbergFrisør MoldowAllerød FysioterapeuterneCertegoMr. Allerød
Se også
Allerød FK’s U14-piger Liga 1 søger assistenttræner11-07-2020 - Allerød FK’s U14-piger Liga 1 søger assistenttræner
Allerød FK’s U13-piger (2008) spiller i LIGA-1 rækken efter sommerferien24-06-2020 - Allerød FK’s U13-piger (2008) spiller i LIGA-1 rækken efter sommerferien
Pokalfinale - U16 piger24-06-2020 - Pokalfinale - U16 piger
Pokal semifinale nu på søndag den 21-6-kl.12.00 i Allerød Idrætspark19-06-2020 - Pokal semifinale nu på søndag den 21-6-kl.12.00 i Allerød Idrætspark
Selvfølgelig spiller piger fodbold28-08-2019 - Selvfølgelig spiller piger fodbold

Flere indlæg i samme kategori...
Kommentarer
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
KommentBAD+9r
Du skal logge ind for at kommentere.
Kamp Center
vs
RB 1906Allerød FK
Turneringskamp
Fredag 2. Okt. kl 18.30

Seneste kamp
Lør 5. Sep.
AFK Akademi
AFK Webshop
Elite sponsorer
Kvickly Allerød
Intersport Allerød
WS Audiology
BANKObanden
Sponsorer
Hvitved
Mr. Allerød
Skjold Burne
Handelsbanken
Sepio
Carstens Diner
Bog & idé
AL-GLAS ApS
Frisør Moldow
Certego
Allerød Fysioterapeuterne
Team Allerød
Allerød Kommune
Dalgaard Serigrafi ApS
Kvickly Allerød
A/S Carl Nielsen & Søn
Allerød Nyt
Nejstgaard & Vetlov
Brøndby Stilladser ApS
Drachmann Advokater I/S
VB Byggeindustri A/S
Flemming Elsborg Bolig
Log ind
 Brugernavn
 Kodeord
 Opret log ind?
 Glemt kodeord?