 Allerød FK har med omgående virkning fået to "nye" folk på posten som Seniorformand.
For fremtiden bestrides posten af Stefan Skov og Morten Jørgensen, der begge har været i klubben i mange år og begge tidligere på selvsamme post.
For tiden slår begge deres folder på det nye 6. hold (det hold som indtil for få dagen siden gik under navnet ”4. holdet”), samt på klubbens oldboys- og veteranhold. I deres lidt yngre dage har de været rundt på flere af klubbens hold og er derfor kendte ansigter blandt de fleste af klubbens spillere.
Derudover har de for vane tit at give en hånd med, når der har været brug for det til forskellige arrangementer, så der er tale om to store kapaciteter, som nu sætter sig på posten som Seniorformand.
Om den kommende opgave udtaler Morten Jørgensen:
”Det bliver vores opgave at have styr på seniorholdene fra 3. til 6. holdet, både hvad angår det sportslige og alt det praktiske arbejde der er med det. Det vil ligeledes være os der er tovholdere i forbindelse med Afslutningsfesten, Sommerfesten m.m.”.
FBAD+5 dit Instagram-billede eller dit tweet pBAD+5 hjemmesiden ved at bruge #afklive |
d. 20-08-2009 15:19:11