Menu

Jule/nytårs hilsen

image
20. december 2021 kl. 11:21
Nu, hvor 2021 går på hæld, vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god jul samt et godt og lykkebringende nytår 2022.

Kære alle AFK’ere

Nu, hvor 2021 går på hæld, vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god jul samt et godt og lykkebringende nytår 2022.

Det har på mange måder igen været et specielt år i coronaens tegn. Alligevel synes jeg, at med de begrænsninger, vi har været underlagt, er vi alligevel kommet særdeles fornuftigt gennem 2021, og denne opfattelse deles heldigvis af rigtig mange, hvilket har været dejligt at opleve.

Vi har opnået flotte resultater og haft en masse gode timer sammen i vores klub. Og der skal lyde en kæmpe tak til spillere, ledere, trænere, frivillige og alle med interesse for AFK!

2021 blev også året, hvor vores nye loyalitetskoncept 'Gold Supporters' så dagens lys - et koncept, hvor man kan markere sin opbakning til klubben for kun 365kr. om året og bl.a. få sit personlige navn på 'Gold Supporter'-tavlen i Allerød Idrætspark. Mere end 50 personer har på nuværende tidspunkt bakket op om dette initiativ, og det siger vi mange tak for!

På dette tidspunkt af året vil vi naturligvis også gerne igen hylde vores trofaste sponsorer, der er af helt afgørende betydning for klubben. Senest har vi også netop indgået en god sponsoraftale med Nybolig, og til samtlige sponsorer og samarbejdspartnere skal der således også lyde en kæmpe tak for jeres meget vigtige engagement i AFK.

Rigtig god jul & godt nytår til alle..!

Venlig hilsen
Flemming Bærentzen

Luk