Menu

Flot comeback gav ikke point i Frederikssund

image
13. maj 2022 kl. 11:58
Nederlag i syv måls kamp efter 3 nyrestød før pausen

'Utroligt vi er foran 3-0, vi har ikke haft bolden' var ordene fra en Frederikssund-spiller, da holdene gik til pause i opgøret i Danmarksserien torsdag aften d. 12. maj 2022. Kampen var oprindeligt planlagt til St. Bededag (dagen efter) klokken 19, men flytningen kom i stand efter nogle ugers betænkningstid fra værterne. Vi roterede ift. tidligere, Lasse var optaget andetsteds, Hoffmann var reservekeeper, Jonathan, Lucas, Fleng og Gustav var på bænken - de tre sidstnævnte kom på banen.

Det blev så en af de mest besynderlige kampe længe set, vi spillede til tider værterne ud af banen, til gengæld var Frederikssund skarpe i afslutningerne, især i 1. halvleg hvor de scorede hele 3 gange. Kampens første mål var nok lidt kontroversielt, Kopps sparkede bolden væk, linjedommeren så den inde, og målet var en realitet. Det får vi nok aldrig bevist om det var en korrekt dom.


2. halvleg blev vendepunktet

Fleng og Gustav kom på banen i stedet for Tobias og Have til 2. halvlegs start, og kort efter var Muddi tæt på reduceringen, skuddet sad lige på keeperen. I perioden efter var MC særdeles vågen i et par situationer, og da det første kvarter var rundet kom reduceringen så. Dargis blev nedlagt i feltet, og Muddi scorede sikkert på straffesparket til 3-1. Blot 2 minutter efter blev vi straffet for en skidt aflevering i bagerste geledder, og 4-1-målet så ikke svært ud.


Vi slog til igen

Vi havde ellers momentum, og spillet var på vores præmisser. Det resulterede i scoringer efter 72 og 77 minutter ved hhv. Muddi og Gustav. Kort forinden reddede Frederikssunds målmand et straffespark fra Muddi, der dermed missede for første gang i sæsonen.

Mark byttede med Lucas, som igen viste sine store evner og i det hele taget var bolden mest på vores fødder. Det udmøntede sig i flere kramper hos hjemmeholdets spillere, om de alle var reelle eller det var for at trække tiden vides ikke, formmæssig var vi set udefra længder foran værterne.

Sølle 3 minutters overtid blev det til i kampen, Frederikssund vandt 4-3 og må glæde sig over frontduoen, der nærmest afgjorde kampen for hjemmeholdet.

AFK og Frederikssund er nu lige på point i tabellen som nummer 4 og 5, vi har en kamp i hånden, den spilles tirsdag aften d. 17. maj i Allerød Idrætspark, modstanderen er 8. placerede Herstedøster, der ønskede kampen flyttet fra første spillerunde i foråret.


Morten blev kampens spiller

Man og the Match blev rækkens topscorer Muddi, Jacob Jæger og Mads Kragerup blev runner up.

Luk