Menu

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig god jul samt et godt og lykkebringende nytår 2023.

image
22. december 2022 kl. 13:50
Venlig hilsen. Flemming Bærentzen

Kære alle AFK’ere.

2022 går på hæld, og traditionen tro vil jeg derfor gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god jul samt et godt og lykkebringende nytår 2023.

Selv om der stadig er alvorlige udfordringer i Europa og med økonomien såvel nationalt som internationalt, så er det vigtigt at glæde sig over et godt år i AFK-regi! Det har været et år, som ikke har været så påvirket af pandemien, og det har været skønt at opleve - noget, som vi vidst alle har haft brug for! Et mere 'normalt sportsår', kan man sige, og igen med masser af gode resultater og oplevelser på banerne. Der skal lyde en kæmpe tak til spillere, ledere, trænere, frivillige og alle med interesse for AFK for jeres nydelige andel i dette! En særlig hilsen må i år også gå til kvindeseniorfodbolden, der her i 2022 kunne fejre 50 års jubilæum.

2022 blev også året, hvor vi fik mulighed for at afholde vores første 'Gold Supporters Day' med lækkert smørrebrød, øl, vand og flotte lodtrækningspræmier - igen så vi en meget flot opbakning til vores nye loyalitetskoncept, hvor man stadig kan markere sin opbakning til klubben for kun 365kr. om året og bl.a. få sit personlige navn på 'Gold Supporter'-tavlen i Allerød Idrætspark. Nærmere info kommunikeres på klubbens kanaler (website og facebook) i begyndelsen af januar.  

Vi siger mange tak også til vores trofaste sponsorer, der er af helt afgørende betydning for klubben. Til samtlige sponsorer og samarbejdspartnere skal der således lyde en kæmpe tak for jeres meget vigtige engagement i AFK.


Rigtig god jul & godt nytår til alle..!

Venlig hilsen
Flemming Bærentzen

Formand.

Luk