Menu

Katastrofal 2. halvleg for Herresenior 1 mod KFUM blev afgørende

image
13. november 2022 kl. 08:11
Dramatisk lukning af kampen udløste to røde kort

På den nok dårligste bane i mands minde tog KFUM, Kbh imod lørdag d. 12/11-2022 i 16. spillerunde i DS. Vi førte komfortabelt 3-0 ved pausen, desværre blev keeper Magnus skadet i 1. halvlegs sidste aktion, da han sikkert greb bolden efter et hjørnespark, og blev skubbet samtidig så anklen vrikkede rundt på pløjemarken. MC spillede kampen til ende efter optapning i pausen.

Hjemmeholdet KFUM lukrerede på situationen efter pausen, og fik scoret hele 4 mål, så kampen sluttede 4-3 til hjemmeholdet.

Et er et resultat som vi på ingen måder kan være tilfredse med, et andet det vores spillere blev udsat for under - og efter kampen. 'Svans', 'Tøsedreng' 'Skal du have nogle tæv' var blot enkelte strofer vores spillere blev udsat for, intet blev påtalt, og det resulterede desværre i et direkte rødt kort til Dino efter kampen, da han blev truet af en fra hjemmeholdet. Forfærdelige scener i mudderet ved Emdrupparken. 

En træner fra KFUM fik også vist det røde kort i situationen som langt fra var under kontrol, der havde det været på sin plads med nogle sikkerhedsvagter, der kunne få især hjemmeholdet til at dæmpe gemytterne, glæden ved sejren var desværre mindre end, at fornedre sin modstander, det mener jeg ikke vi nogensinde har oplevet på den måde, og håber så sandelig heller ikke vi kommer til det igen.

Vores 3 mål blev scoret af Dargis, Virkelyst og Lasse, sidstnævnte var på straffespark som dommerne ikke har indberettet som straffespark i kamp rapporten, det og flere andre hændelser fra kampen gør vi bedst i, at være usagt.

Tillykke med debut til Valdemar Meiling, der kom på banen i slutningen af kampen.

Lasse blev kampens spiller.

Luk