Menu

Dramatisk pointdeler mod Gørslev, hovedskader i overtiden fik dramaet til at ’eksplodere’

image
18. september 2023 kl. 08:34

Kampen i 6. runde mellem AFK-Gørslev (en klub fra Ringsted) lørdag d. 16. september 2023 i Allerød Idrætspark fik en dramatisk afslutning, efter en kamp, der på mange måder ikke lignede det store drama indtil da. Pausestillingen var 0-0 efter en halvleg, hvor gæsterne vel lige var det halve skridt foran, og som startede med to afslutninger til os indenfor den først spillede minut.

Midterforsvarer Holger så stærk ud i indledningen, gæsterne kom til et par afslutninger, uden MC i målet for alvor var udfordret. Få minutter før pausen kunne Gørslev have bragt sig foran, MC reddede flot, og holdene kunne gå til pausen uden scoringer i de første 45 minutter. 

Målene faldt i 2. halvleg

I de første minutter efter pausen var Gørslev tæt på flere gange, men efter 8 minutters spil var først Benno, siden Skou tæt på åbningsmålet. Det faldt kort tid efter, et boldtab blev til et cutback som gæsterne fik bragt sig foran, 0-1 og det rutinerede mandskab fra den forholdsvis lille klub på Midtsjælland så ud til, at fortsætte deres gode sæsonstart.

Greibe havde spillet færdigt, kræfterne rakte ikke længere, og ind kom energiske Christian, som gang på gang drev gæk med udeholdet. Midtvejs i halvlegen var heldet igen med gæsterne, en løs bold i deres felt blev slået ud af keeperen direkte på benet af Jonathan, som ikke kunne reagere og styre bolden – der hoppede lige udenom stolpen til stor ærgrelse for os.

Vi var nu bedre på flere parametre, Dargis udfordrede godt på kanten, rummene mellem kæderne var lukkede og vi så igen stærke ud over hele banen. 

Kort tid efter kom vi i den grad tilbage i kampen. Først kunne Holger bringe balance i regnskabet med et følt venstrebensspark efter hjørnespark, siden blev Dargis fældet af udeholdets keeper, straffesparket var klokkeklart, det var følgestraffen åbenbart ikke – kortet blev ikke givet, det er vist ikke lige efter bogen.

Vores topscorer Ashab tog sig af sparket, målmanden reddede flot, returen blev sikkert sparket ind til 2-1 af Ashab, en imponerende stime han har gang i.

Intens afslutning

Vi var meget tæt på at lukke kampen med scoringer til både 3-1 og 4-1, inden en hovedstødsduel næsten midt på banen kostede begge spillere en hovedskade, værst for udeholdets spiller som herfra AFK ønskes rigtig god bedring! Begge måtte udgå af kampen, Gørslev havde en udskiftningsmulighed tilbage, det havde AFK ikke, og måtte derfor spille resten af kampen i undertal.

Dybt inde i overtiden fik Gørslev udligningen sat ind, et skud udefra blev rettet af, MC havde ingen chance for at reagere, og dermed sluttede opgøret 2-2.

I forbindelsen med sammenstødet fik begge holds trænere det røde kort, faktisk blev der uddelt flere kort til bænkene end til spillerne i dysten – det ses vist ikke så tit.

En lille tillægsbemærkning, ifølge DBU App har Gørslev ikke ét eneste ungdomshold, ej eller et kvindehold, måske derfor vi ikke har mødt klubben tidligere.

 

Kampens spiller blev Dargis, TC og Holger runners up.

 

Efter runden er AFK på 2. pladsen i rækken med samme pointtal som Brønshøj på førstepladsen. Gørslev er nummer 4 med 11 point, Sundby er treer med 12 point -og netop Sundby kommer til Allerød i næste runde. Kampen spilles i Allerød Idrætspark, kampstart er klokken 13:00.

 

KAMPFACTS

Danmarksserien 2023/23, pulje 1

Allerød Fodbold Klub-Gørslev IF 2-2 (0-0)

 

Mål

  1. 0-1 Karlo Trkuja
  2. 1-1 Holger Jarlgaard
  3. 1-2 Ashab Mukudajev
  4. 2-2 Sebastian Elvang

 

Gule kort

  1. Jonathan Eriksen, AFK
  2. Sebastian Elvang, Gørslev
  3. Tobias Christiansen, AFK

 

AFK, udskiftninger:

  1. Oliver Greibbe ud, Christian Espenhain ind
  2. Ashab Mukudajev ud, Jacob Jæger ind
  3. Nicolai Have ud, Oliver Høeg ind
  4. Mathias Virkelyst ud, Lucas Refnov ind

 

Tilskuere 125

Luk