Menu

Et alt for tidligt, trist og uforståeligt farvel til en ildsjæl og inspirator…

image
18. december 2023 kl. 11:23

Vi må med stor sorg meddele, at en af vores mest beundringsværdige ildsjæle er gået bort d. 13.12. – Erik Drejer. Det er med tunge hjerter, vi mindes denne enestående person, der har været et fast holdepunkt og en kilde til inspiration for os alle. Han har været engageret i mange år i Allerød Fodbold Klub hvor han har gjort en kæmpe og ubeskrivelig indsats som Formand for AFK Ungdom yngst i mange år.

Siden hen har Erik ligeledes været omdrejningspunktet for Allerød Klassekampen og Allerød Skole Cup – to kæmpe events som har krævet mange frivillige timer.


Klassekampen :
Der er rigtig mange børn der har deltaget første søndag i september på Allerød Stadion i forskellige sports events mod sine skolekammerater fra andre skoler i kommunen.


SkoleCup :
Indendørs fodbold som afholdes 2 sidste weekender i Januar også mod klassekammerater fra andre skoler.

Det er med tungt hjerte vi siger farvel til en sand ildsjæl. De mennesker, der brænder for at gøre en forskel, er dem som er uundværlige i vores samfund. Erik var netop kendt og respekteret for hans altid positive indstilling og evne til at motivere og inspirere andre.

At Erik ikke er blandt os længere, er ubeskriveligt trist, men lad os alligevel i denne stund prøve, at huske hans arv og forsøge at fortsætte hans vision. Lad os lade hans altid positive gemyt guide os til den samme  stræben efter at skabe noget for andre, som er uvurderligt.

Vi tager afsked med Erik med både tristhed og taknemmelighed. Tak for alt, vores kære afdøde ven. Vi vil altid huske dig som en inspirerende, positiv og dedikeret person, der har efterladt et dybt indtryk i AFK.

Vi sender vores dybeste medfølelse til Ingelise og familien i denne svære tid.

Det Erik har udarbejdet i 20 år kan ikke erstattes 1:1 – det er simpelthen en umulighed. Derfor er vi nødt til i Eriks ånd at række ud efter hjælp, hvis disse to enestående arrangementer skal kunne overleve og fortsætte. 

Hvis man mener man har overskud og lyst til, at bidrage bedes man derfor rette henvendelse til styregruppe@skolecup.dk.

 

På forhånd Mange Tak.

På Bestyrelsens Vegne

Formand

Flemming Bærentzen.

Luk