Menu

Nederlag i DS, ikke det bedste forår hidtil

image
23. april 2023 kl. 11:00
Trods føring undervejs lykkedes det Herlev, at komme tilbage og vinde kampen

Der var solskin, kunstgræs og en vigtig kamp for DS-holdet i Herlev lørdag d. 22. april 2023, hvor rækkens næstsidste plads tog imod. Vi mødte frem til kampen med sejr i den seneste kamp, værterne fra Herlev havde forårets første sejr til gode, og de holdt sig ikke tilbage efter AFK havde ført både 1-0 og 3-2 undervejs.

Kampen sluttede 4-3 til hjemmeholdet, godt hjulpet af et i den grad billigt straffespark, der udlignede AFKs føring på 1-0 sat ind af William Kops. Situationen i vores felt var faktisk et frispark til os, vores spiller kommer først på bolden, Herlev-spilleren sparker til vores, og falder - hvordan i alverden kan det give et straffepark?

Der var lidt mere hjælp til hjemmeholdet senere i halvlegen, og 2-1-føringen holdt til pausen.

I 2. halvleg var spillet særdeles ensrettet, vi scorede to gange indenfor knap 10 minutter ved Lasse og Ashab, før vi i den grad lukkede Herlev ind i kampen med to forholdsvis nemme scoringer mod slutningen af opgøret.

Herlev fik med sejren lukket lidt af hullet op til de foranliggende hold, og spændingen i rækken er i den grad tilbage.

Christian blev fortjent man-of-the-Match.

Luk