Menu

8 måls kamp for herresenior i DS, Hørsholm var bedst til sidst

image
28. april 2024 kl. 10:20
Stor kamp af Dargis

Begge hold mødte frem til 3. rundekampen med to nederlag hidtil i oprykningspuljen fra DS, Hørsholm lagde kunstgræs til fredag aften d. 26. april 2024, og de fremmødte tilskuere fik hele 8 mål med fra kampen, der i den grad bølgede frem og tilbage.

AFK kunne gå til pausen med en – på det tidspunkt – komfortable føring på 4-1 efter en flot 1. halvleg med Oscar Dargis som hattrick mager, men det ændrede hjemmeholdet i 2. halvleg, hvor kampens momentum skiftede. Malthe kom også på måltavlen, det var hans første scoring for AFK.

 

Scoring underkendt

 

Det kunne midlertidigt havet været et helt andet resultat, men sådan skulle det ikke være. Stærke Laurits Rasmussen scorede et flot mål til 5-2 på hovedstød, men kampens dommer valgte at dømme frispark til målmanden i stedet. Flere omkring banen kunne ikke se hvorfor målet ikke talte, efter bolden var headet ind stødte målmanden ind i Laurits, det giver normalt ikke frispark.

 

Men kendelserne især efter pausen var i den grad til hjemmeholdets fordel, især ved scoringen til 4-4 hvor vores målmand i situationen blev skubbet af hele 2 modstandere – den skulle så ikke dømmes. I det hele taget gik hjemmeholdet flere gange over stregen med skub og slag uden det kostede, ærgerligt når det tager fokussen fra en ellers helt fin fodboldkamp sådan en fredag aften i Hørsholm.

 

Kampens spiller blev Dargis.

 

Med det uafgjorte resultat er vi fortsat på 9. pladsen med lige mange point som Hørsholm på 8. pladsen. I næste runde tager vi imod 7. placerede Karlslunde der vandt 2-0 over os i en træningskamp tilbage i marts.

Se både KS1 og HS1 for nul kroner i entré

Kampen spilles i Allerød Idrætspark lørdag d. 4. maj 2024, kampstart er klokken 13:30. Det lidt senere starttidspunkt skyldes vores Kvindesenior 1 også spiller hjemme, det er klokken 11:00 mod FC Damsø, så herfra en opfordring om, at komme til Møllemosevej 5 for at støtte klubbens to bedste seniorhold.

 

KAMPFAKTA

Herre-DS 2023-24 Oprykningspil, pulje 1

 

Hørsholm-Usserød IK-Allerød Fodbold Klub 4-4 (1-4)

 

Mål

8' 0-1 Oascar Dargis

26' 0-2 Oscar Dargis, assist William Kops

33' 0-3 Malthe Kristensen, assist Oscar Dargis

40' 1-3 Sofus Reimers Søndergaard

41' 1-4 Oscar Dargis, assist Malthe Kristensen

48' 2-4 Lorent Selmani

78' 3-4 Robin Årup Jørgensen

88' 4-4 Nicklas Marloth Jessen

 

Gule kort

64' Sofus Reimers Søndergaard, HUI

64' Holger Jarlgaard

88' Tobias Christiansen

88' Oliver Sylvest Høeg

90+3' Lorenzo De Gregorio

90+3' Christian Jimmy Ravn Espenhain

 

Tilskuere ? Heldigvis mange fra AFK, også AFK Ultras!

 

 

 

Luk