Menu

Afgående trænerduo slutter fortjent med sejr

image Trænerduo Keskin og Jim
02. november 2024 kl. 17:37
Allerød FK kvindesenior vinder 3-2 hjemme over Fredensborg

Det har ellers været en hård sæson dette efterår for Allerød i kvindernes 2. division Øst. Kampen om førstepladsen er blevet intensiveret med FC København og Sundby som de absolut hårdeste modstandere, men hvor også BSF, Ølstykke og B73 Slagelse har voldt AFK kvaler.

Kun en uafgjort kamp og dagens enlige sejr er det blevet til, så Allerød slutter sidst efter 12 kampe med blot 4 point.

Det lyder selvfølgelig ikke som en god sæson, men humøret har alligevel været højt hos spillere og trænere og set i lyset af flere ærgerlige skader, to spillere på barsel og et par klubskifte og udlandsophold, så er det alligevel en absolut godkendt sæson.

Samtidig har trænerduoen Muhammed Keskin og Jim Keiwe benyttet hele 26 forskellige spillere og i flere kampe stillet op med kun to indskiftningsspillere, når også AFK KS2 i kvalifikationsrækken lige under, har været ramt af skader og rejseaktiviteter.

KS2 har lige som KS1 brugt 26 spillere og slutter desværre også sidst i deres række med blot 2 point efter 10 kampe.

Nu venter der en indendørs sæson, hvor DM-titlen i futsal skal forsvares og indendørs turneringen vindes.

Jim fortsætter trænertjansen i indendørs sæsonen, mens Keskin takker af for denne gang og tager en velfortjent pause fra kvindesenior trænergerningen.

Luk