Menu

To flotte SM-titler til AFK kvindesenior

image AFK-KS2_futsal-SM24
04. marts 2024 kl. 14:18
AFK-KS har gang i en forrygende indendørs sæson

Kvindesenior har indtil videre hevet to ud af tre mulige indendørs titler hjem i sæsonen 2023/2024. Tilbage i januar genvandt man indendørs-SM med pigerne Sofie, Amalie, Kamilla, Natasha og Laura. Efter et finalespil med tre sejre og en uafgjort, efterlod man 2 x Svogerslev, LSF og Vordingborg på de efterfølgende pladser. Det var sjette (eller syvende!) gang inden for de sidste otte år, at AFK har nappet inde SM titlen.

I weekenden skulle vores KS futsal 2. hold forsøge at genvinde og forsvare sidste års sjællandsmesterskab - og det lykkedes! Med 3-0 over Slagelse, 1-0 over Køge og to gange 0-0 mod henholdsvis Herstedøster og Vallensbæk, blev pigerne sjællandsmester 2024 i Futsal. Dette var tredje gang AFK gjorde det og første gang man vandt var tilbage i 2017, hvorefter man rykkede op i 1. Division ØST og stadig med hold 1 ligger i den række – mere om dette andetsteds på hjemmesiden.
Sjællandsmestrene i futsal blev Caroline, Sofie, Katrine, Nikoline, Katrine, Julie, Olivia og anfører Joan.

Luk