AFK´ere udtaget til DBU talentsamling

Så er der igen rift om dygtige AFK-spillere i DBU-sammenhæng. Til den kommende talentsamling i Tuse i september er der således tre drenge fra AFK’s U14-hold og to drenge fra AFK´s U13 hold, der har modtaget en officiel tilsigelse fra DBU.
Elliot Iversen og Viktor Krøll Thomsen skal afsted til DBU U14-talentsamlingen, mens Theo Fredskilde, der officielt er U13’er, men i alle årene har spillet en årgang op i AFK, skal afsted til U13-talentsamlingen sammen med Kasper Lyder Rasmussen og Alfred Bech-Jørgensen fra årgang 2013. AFK er den ene af blot to sjællandske ikke-licensklubber, der har spillere repræsenteret ved U14-talentsamlingen i Tuse. Ellers kommer de udvalgte spillere fra licensklubber som HB Køge, AB, Næstved og Roskilde
Kasper Lyder Rasmussen, Alfred Bech-Jørgensen, Theo Fredskilde og Viktor Krøll Thomsen er alle AFK-drenge af kød og blod. De startede således begge i klubben, da de var helt unge. Elliot Iversen kom til AFK i starten af året efter tidligere at have spillet for Furesø Bold Akademi.
Med de tre aktuelle udtagelser er der nu tale om, at hele 11 nuværende eller tidligere spillere fra AFK’s årgang 2012 har været tilsagt og deltaget i DBU-talentsamlinger i det seneste år mens U13 er repræsenteret for første gang.
Allerede i den kommende uge får nogle af drengene en forsmag på det høje niveau, som de vil blive udsat for til DBU-talentsamlingen, når AFK U14-drengene står over for B.93 fra Liga 1 i 3. runde af pokalturneringen. B.93 vandt den sjællandske Liga 1 i foråret foran storklubber som FC København og FC Nordsjælland, så det bliver noget af en udfordring.
Kick-off i Allerød Idrætspark på onsdag den 3. september kl. 18.00.
Held og lykke til alle drengene til samlingen.