Menu

Grønlands futsal-kvinder vandt intens opgør mod Allerød FK

image AFK KS mødte Grønlands futsal-kvinder i Hafnia hallen, Valby
Lennart Engelhardt
17. juni 2025 kl. 16:56
Smal sejr til Grønland over de regerende danmarksmestre fra AFK kvindesenior

Mandag aften bød på en intens og underholdende futsalkamp i Hafnia-Hallen i Valby, da Grønlands kvindelandshold gæstede Allerød Fodbold Klub. Kampen blev en målrig affære, hvor publikum kunne nyde flotte tekniske momenter, høj intensitet og masser af dramatik. Slutresultatet blev 5-4 til Grønland, som dermed vendte et truende nederlag til en stærk sejr.

Allerød FK var ellers foran og gik til pause med en komfortabel 3-1-føring efter at have indkasseret et mål på et flot taktisk og veludført hjørnespark efter blot 45 sekunder. Hjemmeholdets evne til at sætte tempo og udnytte fejl hos gæsterne bar frugt i første halvleg. Men efter pausen viste Grønland stor moral og fysik og vendte kampen med fire scoringer mod Allerøds ene, hvilket sikrede dem sejren i en kamp, hvor begge hold leverede futsal på højt niveau.

Selvom det ikke er traditionel futsal sæson på dette tidspunkt af året, var kampen en kærkommen mulighed for Allerøds spillere til at samle værdifuld erfaring og læring, inden den danske indendørssæson starter op mod slutningen af året.

For Grønlands vedkommende fungerede opgøret som en del af forberedelserne til en international turnering i Kroatien, hvor de skal møde stærke modstandere som værtsnationen Kroatien, Tjekkiet og Marokko og holdet skulle allerede flyve videre til den turnering tirsdag, efter at have trænet to gange og spillet en kamp i Danmark.

Vi ønsker de grønlandske kvinder og teamet bag, held og lykke i turneringen!

Luk