Menu

Storsejr for HS i Fredensborg

image
07. september 2025 kl. 11:43
AFK scorede blot 13 sekunder efter startfløjtet

Det blev en helt god dag i Fredensborg for vores herresenior i 5. rundekampen i Danmarksserien. Hele 5-1 vandt vi efter 2-0 ved pausen, åbningsmålet faldt allerede efter 13 sekunders spil, da Conrad udefra sparkede bolden i mål via den ene stolpe. Oplægget kom fra Greibe og MC. Unægtelig en fin start på kampen af vores hold, der langt fra var færdige med målscoringen. Knap 5 minutter senere scorede vi igen, denne gang var det Laurits (Lau) der headede en bold fra Tobias sikkert i nettet.

 

Hjemmeholdet havde vundet en kamp hidtil i sæsonen, vi er ubesejrede, og selvom initiativet var højt hos det grønklædte hjemmehold var det klart AFK, der var farligst. Greibe var uhyre tæt på i et par omgange, Fredensborg forsøgte sig godt efter flere standard situationer, de 0-2 holdt til pausen i det herlige solskin.

 

Blot få minutter inde i 2. halvleg udbyggede vi føringen på endnu en flot scoring. Greibe blev spillet fri, og hørte Dargis kalde på bolden inde foran målet, det gav pote med mål til 0-3 efter et særdeles effektivt angreb.

 

Fredensborg reducerede

 

Midtvejs i halvlegen fik værterne overlistet os, fra kanten af feltet blev bolden sparket flot i mål, velspillende MC i målet var chanceløs der.

 

Bedst som værterne måske vejrede bedre tider i kampen, slog AFK igen til. Denne gang var det fra indskiftede Lucas Refnov som via målmandens handske kunne øge til 1-4. Der gik luftet af hjemmeholdets tro på et godt resultat, og få minutter før tid kunne Dargis sparke os på 5-1 på et straffespark dømt for hånd på bolden. På et skud der var på vej i mål.

 

Nu er vi to'er

 

Med sejren kravlede vi op på andenpladsen i rækken, et point efter førerholder Ringsted IF, en modstander som vi i næste runde får besøg af i Allerød Idrætspark. Kampen spilles nemlig lørdag d. 13. september, kampstart er klokken 13:00.

 

Vores dobbelte målscorer Oscar Dargis blev man of the Match, Oskar Loft runner up.

 

MATCHFAKTA

 

HERRE-DS 2025-26, Pulje 2

 

Fredensborg BI-Allerød Fodbold Klub 1-5 (0-2)

 

Mål

 

1’ 0-1 Conrad Andskov Thorsen, oplæg Oliver Greibe Jensen

6’ 0-2 Laurits Rasmussen, oplæg Tobias Christiansen

49’ 0-3 Oscar Dargis, oplæg Oliver Greibe Jensen

67’ 1-3 Lasse Spaniel

72’ 1-4 Lucas Buhl Refnov, oplæg Oskar Loft

87’ 1-5 Oscar Dargis på straffespark

 

Gule kort

64’ Alexander Høirup Johansen, Fredensborg

78’ Oliver Asmussen, Fredensborg

 

AFK udskiftninger

53’ Laurits Rasmussen ud, Malthe Kristensen ind

64’ Conrad Thorsen ud, Lucas Buhl Refnov ind

86’ Mathias Virkelyst ud, Oliver Sylvest Høeg ind

86’ Oliver Greibe Jensen ud, Holger Jarlgaard ind

86’ Niklas Skou ind, Anders Fleng Sidenius ind

 

 

Luk