Uafgjort i Fælledparken, HS1 vendte kampen med to lynscoringer i slutningen af 1. halvleg

Lørdag eftermiddag kl 14 ude mod BK Skjold i Fælledparken. Hmmm, når der er superligakamp et kort stenkast væk nogle timer senere, og kamp på den noget slidte kunstbane i Fælledparken frem mod klokken 14, er betingelserne for et opgør i DS slet ikke optimale, og det var lige nøjagtigt det, der skete 23. august 2025 for vores herresenior 1 i 3. rundekampen mod BK. Skjold som det officielle klubnavn er, en modstander vi tidligere har haft store kvaler med.
Det skete så også i denne kamp, dog først efter AFK stor dominerede i kampens indledning, uden chancerne blev omsat til noget større. En opsnapning i vores bagerste række ledte hjemmeholdet til en nem scoring, og ikke lang tid efter var vi passive igen, 2-0, der var der heldigvis lang tid igen.
I det 38. minut gik Oscar Dargis op i en duel med Skjolds målmand, denne ramte ved siden af bolden, men fik i den grad traf på vores angriber. En situation der normalt vil udløse et straffepark, men ak intet blev dømt, det vides ikke hvorfor.
Da det manglende stadionur lige rundede de 44 første minutter, skete der i den grad noget i kampen, og det var i værternes felt. Efter 44:10 headede William Kops et indlæg ind på midten, hvor Lucas Refnov sikkert sparkede reduceringsmålet ind, 1-2 og troen var tilbage. Spillet var lige sat i gang efter scoringen før AFK slog til igen. Denne gang var rollerne byttet om, Refnov spillede Kops fri, og 2-2-målet blev scoret fra en lidt spids vinkel mellem benene på Skjolds målmand. Det var samtidig det sidste spark i halvlegen, sikke en herlig vending den kamp tog sig.
Det blev endnu bedre
Knap midtvejs i 2. halvleg sendte Oliver Greibe bolden til Dargis, der zigzakkede ned til Skjolds straffesparksfelt, fra kanten blev 2-3-målet flot kanoneret ind op mod det ene hjørne. Et flot mål på den svære bane. Vi havde i den periode chancer til mere, Skjold fik flere dødbolde situationer med sig, og kampen var særdeles åben. 7 minutter før ordinær tid fik hjemmeholdet sat et godt angreb sammen, og udefra blev udligningen sparket ind udenfor vores målmand Magnus Christensens rækkevidde. Der var yderligere muligheder for scoringer til begge hold, og efter 3 overtids minutter sluttede kampen med resultatet 3-3.
Man of the Match blev Kops, Dargis blev runner up. Med på bænken sad U/19-spilleren Jonathan Birch Riis som reserve keeper, denne gang uden at komme på banen.
Skjold er på 3. pladsen i rækken, vi er nummer 4, begge med 5 point efter 3 kampe. Vi spiller næste kamp lørdag d. 30. august med kampstart klokken 13, modstanderen er 7. placerede Skovshoved IF.
Matchfakta
Herre-DS 2025-26, Pulje 2
BK. Skjold-Allerød Fodbold Klub 3-3 (2-2)
Mål
14’ 1-0 Jeppe Forum Hansen
20’ 2-0 Jeppe Forum Hansen
45’ 2-1 Lucas Buhl Refnov, oplæg William Kops
45+1’ 2-2 William Kops, oplæg Lucas Buhl Refnov
61’ 2-3 Oscar Dargis, oplæg Oliver Greibe Jensen
83’ 3-3 Lucas Borén
Gule kort
75’ Tobias Christiansen, AFK
76’ Adam Riis, Skjold
Røde kort
Ingen
Tilskuere ?