Første nederlag i oprykningsspillet for herresenior, kontroversielt mål i overtiden blev afgørende
Lørdag d, 16. maj 2026 dystede Glostrup og AFK i 6. runde i oprykningslutspillet i Danmarkserrien, og efter en særdeles livlig slutning kunne hjemmeholdet fra Glostrup gå fra kunstgræsset med en 2-1-sejr. Kampen vippede i den grad efter pausen, hvor vi udlignede til 1-1, et klokkeklart straffespark til os blev overset, og i 93. minut kom afgørelsen så. En af hjemmeholdets spillere får sendt bolden ud over sidelinjen ved Glostrups udskiftningsbænk, mens vi ventede på at skulle kaste indkastet står en af vores spillere udenfor banen, og får en krammer fra en official fra hjemmeholdets bænk. Måske de havde ramt i hinanden i skyndingen, det vides ikke, men to afleveringer senere – inden vores spiller var kommet ind på banen – lå bolden i vores mål. Hjemmeholdet jublede, vi måbede, og kunne intet stille op – målet stod, det gjorde forklaringerne om det forkerte indkast ikke, og kampen sluttede kort efter. 2-1 til Glostrup, et af de mere ærgerlige nederlag for vores hårdt kæmpende hold, der trods et hav af afbud til kampen havde tabellens nummer 2 på krogen.
Midtvejs i første halvleg sparkede Vesterbæk på overliggeren, Glostrups keeper var chanceløs, og trods bagud 1-0 ved pausen viste AFK i den grad at halvdelsbyttet gjorde en forskel, i de første 6 minutter efter sidebyttet var vi tæt på 2 gange, og med et enkelt forsøg ved siden af havde vi den grad overtaget.
Vi fik udlignet
Udligningen faldt efter 74 minutters spil, Tobias Christiansen sendte bolden til Oscar Dargis som køligt sendte 1-1-målet ind. Kampens første mål kom efter et flad indlæg, vores forsvarsspiller glider på det glatte underlag, og Glostrup spilleren vender rundt og udplacerer Magnus Christensen fra tæt afstand. Udligningen kom efter et kvikt angreb, stærke Vesterbæk sendte Tobias i dybden og inde foran var Dargis klar med indersiden. 1-1, meget fortjent efter en stærk periode af os efter pausen. Lucas spillede i øvrigt en rigtig god kamp ved siden af altid stærke Oskar Loft på midten.
Hjemmeholdet havde bolden meget især før pausen, chancerne blev færre og færre som kampen skred frem, og mod slutningen lignede det kun et hold jagtede sejren.
Kampens spiller blev Dargis, Jonathan Eriksen, tilbagevendte Lucas Thomas Christensen og Vesterbæk runners up.
Avarta er vores næste modstander
Med sejren slog Glostrup et hul til nærmeste forfølgere, vi er nu 9 point efter og med 12 point tilbage at spille om er det løb nok kørt. Ringsted er fortsat i spidsen af puljen, med 55 point, Glostrup har 53, Avarta 47, Gørslev 45, og AFK 44. Avarta er vores næste modstander, i pinseweekenden kommer holdet en tur til Allerød Idrætspark, kampen spilles lørdag d. 23. maj med kampstart klokken 13:00.
Pokalkamp i ugens løb
Forinden venter en pokalkamp for AFK, onsdag d 20. maj møder vi Fredensborg fra DS på udebane i pokalen. Kampstart er klokken 19. Avarta spille også i midtugen i pokalen, Herlufsholm fra sjællandsserien er modstanderen på udebane.