Menu

Første point til HS1 i sæsonen, værterne fra Gladsaxe udlignede til slut mens flere kanonslag blev kastet på stadion

image Thorsen i aktion for AFK
22. august 2026 kl. 13:03
Conrad og Kops scorede for os før pausen, i overtiden reddede værterne på stregen

Fradag aften d. 21. august 2026 blev 3. rundekampen mellem Galdsaxe FC og Allerød Fodbold Klub spillet på Bagsværd Stadion. Med kampstart klokken 18:30 i slutningen af august betyder desværre også den sidste del af kampen blev spillet i lettere tusmørke, men det var ikke det kampen vil blive mest husket for.

Vi scorede to gange før pausen, værterne fra Gladsaxe to gange mod slutningen, og kampen sluttede dermed 2-2 og pointdeling.

 

Desværre blev kampen også skændet af først romerlys ved værternes første scoring, og hele 3 kanonslag (!) blev smidt på tilskuerpladserne ved 2-2-målet. Det hører bare ikke til på et fodboldstadion, hverken i DS eller andre rækker. Sikkerheden var sat på spil, det er ærgerligt for alle.

 

Tilbage til kampen

 

Vi scorede faktisk til 3-0 efter pausen, en omstilling gav Gustav Harlev en inderside til mål, men desværre blev målet underkendt for offside. En kendelse der var meget overraskende for alle, der stod bedre placeret end linjedommeren som da også tilkendegav han ikke var på linje med situationen. Det kan vi desværre ikke bruge til meget.

 

Mod slutningen af kampen havde William Kops et godt skud dybt inde i værternes felt, desværre stod en spiller i vejen på stregen, og bolden blev reddet.

Et point på udebane mod et dygtigt hold som Gladsaxes er fuldt ud godkendt, men det piner lidt når deres scoringer falder så sent.

 

Kampens spiller blev Niklas Skouu, Laurits Rasmussen blev runner up.

 

Pokalkamp tirsdag

 

Vi må tilbage på træningsbanen, den kommende uge bliver med pokalkamp hjemme mod Vanløse tirsdag d. 25. august, og lørdag venter Gørslev i danmarksserien ligeledes på hjemmebanen i Allerød Idrætspark. Som altid er der gratis adgang til alle kampe i AI.

 

 

 

Luk