Menu

Pokalavancement efter straffesparksafgørelse mod Nerashté fra Ballerup

image Basse (til højre) scorede vores 5. mål i straffesparkskonkurrencen, og den samlede sejr var sikret
04. juni 2026 kl. 13:37
Kampen skulle afgøres på straffe efter 1-1 i ordinær tid

Det absolutte tophold fra Sjællandsserien Nerashté var vores modstander tirsdag d. 2. juni 2026 på udebane i DBU Oddset pokalen. Kampen sluttede 1-1 efter Conrad Andskov Thosen havde bragt os foran i 1. halvleg, hjemmeholdet udlignede midtvejs i 2. halvleg.

Der blev ikke scoret yderligere, og holdene skulle derfor direkte til straffespark for at finde vinderen.

 

Vi scorede på alle 5 forsøg, målmand Magnus Christensen reddede det 4. spark, og da Sebastian Pitzner-Schmidt sikkert sparkede vores femte spark i mål, kunne AFK forlade banen som det sejrede hold. Tak til Nerashté for en spændende dyst, mange tilskuere var mødt frem på kunstgræsbanne ved Ballerup Idrætspark og de fik set to velspillende hold.

Dermed er AFK videre til næste pokalrunde, den kamp spilles til august 2026, modstanderen kendes endnu ikke.

 

 

Luk