Sejr i sidste hjemmekamp i oprykningsspillet, Frederikssund besejret 1-0
Lucas var endnu engang godt spillende
Lørdag eftermiddag d. 6. juni 2026, en indbydende græsbane i Allerød Idrætspark ventede holdene fra AFK og Frederikssund i 9. og dermed næstsidste spillerunde i sæsonens oprykningspulje i Danmarksserien. Inden kampen var AFK på 3. pladsen i puljen, uden chance for at nå de to foranliggende klubber, gæsterne var på 8. pladsen, efter senest to gode resultater med hold i toppen af rækken.
Vi måtte endnu engang stille smalt op, flere skader og andre afbud betød vi blot havde 4 spillere til rådighed på bænken, alle kom ind i løbet af kampen.
AFK har indtil videre vist sig som det mest formstærke hold i puljen, i hvert fald det hold med flest point de sidste 8 kampe, og det forspring blev udbygget med en smal 1-0-sejr i matchen mod Frederikssund.
Det enlige mål faldt i starten af kampen, vi kombinerede fint foran gæsternes felt, stærke Lucas Thomas Christensen afsluttede på indersiden af stolpen efter nogle særdeles fine afleveringer, og topscorer Greibe var endnu engang på sin plads i feltet. En sikker inderside gav os føringen på 1-0, senere i halvlegen var vi tæt på i flere omgange. Både Conrad og Vesterbæk var tæt på, mens Frederikssund kom tættest på efter et hjørnespark, uden det dog blev helt farligt.
Gæsterne sendte bolden lige over vores mål efter 57 minutters spil, mens Vesterbæk måtte se sit drøn fra distancen ramme overliggeren efter 79 minutter på stadionuret. I slutminutterne sendte Frederikssund deres keeper med frem ved hjørnespark, men som flere gange før stod Jonathan, Skou og Greibe stærkt i vores defensiv og kunne cleare boldene.
3 minutters overtid blev det til, vi vandt 1-0 og holdt dermed nullet for tredje hjemmekamp i træk.
Der resterer som nævnt blot en enkelt kamp i sæsonen, det er på udebane mod Tårnby FF, en kamp der spilles på Vestamager Idrætsanlæg lørdag d. 13. juni med kampstart klokken 14.
Man of the match blev anfører Jonathan Eriksen, runners up Lucas C.
Herfra skal også lyde et stort tillykke til vores damehold, der tidligere på dagen sikrede sig oprykning fra sjællandsserien efter endnu en sejr, godt klaret!!!
KAMPFAKTA
Herre-DS 2025-26 oprykningsspil
Allerød Fodbold Klub-Frederikssund 1-0 (1-0)
Mål
8’ 1-0 Oliver Greibe Jensen
Gule kort
70’ Lucas Thomas Christensen, AFK
AFK udskiftninger
65’ Lucas Refnov ud, Oliver Sylvest Høeg ind
65’ Conrad Thorsen ud, Sebastian Pitzner-Schmidt ind
81’ Mathias Virkelyst ud, Victor Bach Christensen ind
81’ Oskar Loft ud, Mikkel Steenstrup ind