Sejr til U14 piger i Liga Øst
Flot sejr til U14 pigerne
Efter nogle hårde og svære - men lærerige - kampe mod de store licenshold, eg Brøndby og HB Køge, hvor vi tabte, så vi frem til at spille en kamp mod Roskilde Pigefodbold. En kamp som vi gerne ville vinde og få de første 3 point i Liga Øst.
Der var ild i øjnene på de unge pige-krigere og de trådte ind på hjemmebanens fineste græstæppe - Opvisningsbanen - (som tilmed var første gang at holdet spiller der), med håbet om at sende gæsterne fra Roskilde, ud af stadion med en lang køretur hjem igen.
Aftalerne var klare og pigerne havde ikke tænkt sig at afvige. Der blev gået til stålet og med et arsenal af varieret angreb med tidlige indlæg, spil i dybden og cutbacks, fandt de en 2-0 føring frem i første halvleg. Lige så solide som vi var fremad, stod vi også stand, som den kinesiske mur i defensiven og Roskilde formåede ikke, som en anden David Copperfield, at trænge igennem. Roskilde havde 2 reele chancer, som træværket heldigvis hjalp os med, men det var også så yderligt der skulle skydes idag fra Roskilde, da det sidste plankeværk af en keeper også stod som om det var nymalet.
Kampen endte fortjent 2-0 til Allerød, med chancer til flere.
Stadig en masse gode ting at tage med videre og der ses hele tiden udvikling. Sæsonen er lang endnu og vi rykker os hele tiden.