Menu

To mål efter pausen var nok til sejren fredag aften på udebane mod Avarta

image Kort ind i 2. halvleg kom udligningen fra Oscar Dargis
19. april 2026 kl. 18:35
Dargis forrygende med mål og assist, og meget mere

Da kvalifikationspuljen startede var det med tre hold med samme pointantal i toppen. Et af de hold var Avarta, og fredag aften d. 17. april klokken 18:30 stod AFK klar på udebane i Espelunden til andenrunde kampen ud af ti.

Hjemmeholdet tabte deres første kamp, det var 2-0 til Gørslev, mens vi selv spillede 1-1 mod Glostrup. Denne kamp kunne blive rimelig afgørende om det var kig mod toppen, eller om vi mere skulle kigge nedad.

 

Indledningen af kampen var god for os, chancerne var der få af, det gjaldt også for Avarta, der på den langhårede banen gerne slog lange bolde. Kort efter syrede hjemmeholdet bolden udenom vores mål, Tobias sparkede godt på mål på et frispark, Avarta vår vågne og reddede på stregen.

I den næste periode dominerede hjemmeholdet, det var mest mellem felterne, det blev ikke rigtigt farligt.

 

Avarta var solide

 

En af hjemmeholdets forcer er hjørnespark, de bolde lå godt, vi fik dog afvist alle. I det 38. minut måtte vi indkassere, ikke på hjørnespark, men på et godt slået dybdebold som kort efter blev sat ind uden chance for tilbagevendte målmand Magnus Christensen.

 

Et minuts tillægstid blev det til, vi gik de mange skridt til  omklædningsrummet, og var helt klar til anden halvleg, der ikke skulle fløjtes meget senere i gang pga. det begyndende tusmørke.

 

Sikke en start på 2. halvleg

 

Præcist 45 sekunder efter pausebyttet udlignede vi. Forsvarskrumptappen Laurits Rasmussen brød bolden, tog nogle skarpe træk og fandt Oscar Dargis på kanten, med fart og overbevisning kom Dargis fri og med en veludført afslutning var stillingen nu 1-1.

 

Avarta viste nok engang de var farlige på hjørnespark, vi stod solidt i defensiven, og førnævnte Laurits havde flere gange overskud til, at komme med frem, afslutningerne var kompetente, men ikke mere end det. Kops drev flere gange gæk med sin nærmeste oppasser. Tilbagevendte Conrad Thorsen forsøgte sig fint flere gange, Dargis sendte et hårdt spark på indersiden af stolpen helt oppe mod hjørnet, og det lignede vi havde mest overskud mod slutningen. Greibe var endnu engang tone angivende i front, i slutminutterne var beslutningen med at afslutte ikke den rigtige, men kort efter kom Greibe på tavlen. Efter formidabelt forarbejde af Dargis kunne selvsamme Greibe sparkede 1-2-målet ind udenfor Avartas målmands rækkevidde, fortjent scoring efter de sidste mange minutters sublime indsats.

 

Målet faldt i det 93. minut, efter det lykkes det Avarta at rage to gule kort til sig, inden kampens dommer blæste af efter knap 6 minutters overtid. Det var stor glæde og knyttede næver på AFK-holdet som i den grad viste god holdmoral, indskifterne gjorde alle en fin figur i matchen, dejligt at se.

 

Næste kamp er på hjemmebane

Med sejren cementerede vi 5. pladsen i rækken med 35 point, der er 6 point op til den stiplede streg, og i den grad meget at spille for i de næste 8 kampe. Vores næste kamp spilles lørdag d. 25. april, det er hjemme i Allerød Idrætspark når Espergærde IF er modstanderne, Kampstart er kl. 13:00, vi har revanche til gode efter et stort nederlag i opstarten, efter en kamp hvor vi ikke satte mange ben rigtige.

 

MATCHFAKTA

 

Herre-DS 2025-26 Oprykningsspil, Pulje 1

 

Avarta-Allerød Fodbold Klub 1-2 (1-0)

 

Mål

39’ 1-0 Mounir Jamal Secka

46’ 1-1 Oscar Dargis, oplæg Laurits Rasmussen

90+3’ 1-2 Oliver Greibe Jensen, oplæg Oscar Dargis

 

Gule kort

19’ Daniel Thorup Børner, Avarta

62’ Aleksandar Lazarevic, Avarta

90+3’ Tobias Leche-Henriksen, Avarta

90+4’ Bertram Klubien, Avarta

 

Røde kort

Ingen

 

AFK udskiftninger

68’ Tobias Christiansen ud, Conrad Andskov Thorsen ind

68’ Lucas Buhl Refnov ud, Oskar Loft ind

73’ Mathias Virkelyst ud, Holger Jarlgaard ind

73’ Niklas Skou ud, Anders Fleng Sidenius ind

90+4´Oliver Greibe ud, Sabastian Pitzner-Schmidt ind

 

 

Luk