Menu

Vi (HS) vandt pokalkampen mod Birkerød, der udlignede to gange undervejs

image Oliver, Loft og Starberg i de blå trøjer i kampen mod Skjold Birkerød
12. august 2026 kl. 19:33
Runde 2 venter tirsdag d. 25. august, her kommer Vanløse fra 3. division på besøg i Allerød Idrætspark

Pokalkampen i Birkerød kickstartede efteråret for herresenior, der med sejre over både Fredensborg og Nerashté, Ballerup havde spillet sig frem til 1/64 finalerne i Betano Poklaen 2026/27. Hjemmeholdet Birkerød kom til kampen med sejre over B1973, Herlev og Herlev.

Det velbesøgte opgør blev målrigt, med flere skud på træværket og hjemmeholdet startede da også klart bedst mod vores nykomponerede hold, hvor både Benjamin Starberg og Sigurd Sachse fik debut for AFK. Målmandsreserve Andreas Christiansen Hannibal mødte også op som mulig debutant, Magnus Christensen vogtede målet i hele kampen, så debuten må vente lidt endnu.

 

Birkerød jagtede i den grad kampens første mål, det var lige ved og næsten i flere tilfælde, og bedst som AFK var på hælene slog Conrad Andskov Thorsen til med sit mål til 0-1. Målet faldt efter et kvikt angreb med Lucas Buhl Refnov som oplægger til scoringen. Da stadionuret rundede den halve time faldt udligningen, og hjemmeholdet var igen ovenpå. Lige inden holdene gik til omklædningsrummene slog AFK til igen. Målscoreren til 0-1 gentog bedriften med nok en scoring til 1-2. Et kvarters tid inde i 2. halvleg kom Birkerød igen på tavlen, inden Lasse Lyby minuttet efter bragte AFK på 3-2 med et kontrolleret skud langs det tørre græstæppe. Oplægger var vores dobbelte målskytte. AFK dominerede stort fra første minut efter pausen, hjemmeholdet kæmpede mere for at komme til chancer, og føringen blev senere udbygget til 2-4. Målscorer var indskiftede William Kops, som med et veludført hovedstød efter hjørnespark fra Niklas Skov. Sigurd Sachse kom ind til den sidste halve time og var tæt på en scoring i sin første kamp for klubben. Mads Kragerup kom ligeledes på banen i 2. halvleg, det var efter en lang lang skadespause på mere end 2 år og flere operationer.

 

Kampen sluttede 2-4, vi er videre, og takker naboerne fra Skjold Birkerød for gæstfriheden og for en fair spillet kamp. Blot to advarsler blev det til i opgøret, et til hvert hold.

 

I næste runde venter Vanløse fra 3. division, kampen spilles tirsdag d, 25. august i Allerød Idrætspark med kampstart klokken 17:30.

 

Betano Pokalen 2026/27, pokal turnering

 

IF Skjold Birkerød-Allerød Fodbold Klub 2-4 (1-2)

 

Mål:

14’ 0-1 Conrad Andskov Thorsen

30’ 1-1 Sebastian Nejstgaard

45’ 1-2 Conrad Andskov Thorsen

59’ 2-2 Nichlas Dissing

60’ 2-3 Lasse Lyby

75’ 2-4 William Kops

 

Gule kort:

72’ Tobias Christiansen, AFK

74’ Victor Sand Trintignac

 

AFK Indskiftnger:

 

46’ Benjamin Starberg ud, Niklas Skou ind

46’ Oliver Sylvest Høeg ud, William Kops ind

60’ Lucas Refnov Buhl ud, Sigurd Sachse ind

74’ Lasse Lyby ud, Mads Kragerup ind

81’ Tobias Christiansen ud, Sebastian Pitzner-Schmidt

Luk